Simpel visuel reaktionstid, altså at trykke på en knap når et signal dukker op, ligger i gennemsnit omkring 250 millisekunder hos unge voksne. Den afspejler hastigheden i hele perceptions- og handlingssløjfen: nethinde, synsbark, beslutningskredsløb, motorisk bark, muskler. Fordi sløjfen berører så meget af nervesystemet, hænger reaktionstid i store studier sammen med bearbejdningshastighed og endda med helbredsudfald på lang sigt.
Alder (hurtigst i begyndelsen af tyverne, derefter cirka 2 til 6 millisekunders forringelse pr. årti), søvnmangel, alkohol, koffein, skærmens forsinkelse og tidspunktet på dagen flytter alle resultatet. Elitespillere og atleter lander ofte på 150 til 180 millisekunder.
Hvorfor bliver jeg hurtigere efter nogle forsøg? Forventning og øvelseseffekter er reelle: første forsøg er næsten altid det langsomste. Testen tager gennemsnittet af flere runder for at stabilisere skønnet.
Kan det trænes? I moderat grad. Regelmæssig træning kan give 10 til 20 procent, men arv og alder sætter bunden.